Balancering af Hesten

JJeg har arbejdet som fysiurgisk hesteterapeut siden begyndelsen af 2019.
I mit arbejde bruger jeg en bred vifte af teknikker – blandt andet Kranio-Sakral-Terapi, magnetfeltterapi, laser, stemmegaffelbehandling langs de fascielle linjer, ledmobilisering, massage og meget mere.

Med min baggrund som professionel springrytter og tidligere auktionsrytter har jeg også stor forståelse for hestens hverdag og arbejde. Jeg tager derfor gerne en snak med dig om, hvordan du træner din hest, og hvordan I sammen kan arbejde med eventuelle udfordringer – både i kroppen og i samarbejdet.

Massage

Massage hjælper med at løsne spændinger og øger både musklernes og bindevævets elasticitet. Det forbedrer blodcirkulationen og hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer, hvilket fremmer hestens bevægelighed og kan forebygge forskellige problemer i bevægeapparatet.

Udover den traditionelle massage bruger jeg som fysiurgisk hesteterapeut en bred vifte af teknikker, som jeg kombinerer alt efter, hvad der passer bedst til netop din hest.

Når jeg besøger din hest første gang, vil jeg gerne høre lidt om, hvordan den bliver brugt, om den har nogen sygdomshistorie, jeg skal være opmærksom på, og om du oplever nogle problemer i daglig omgang eller under ridning.

Kranio-Sakral-Terapi

Kranio-Sakral Terapi til heste (KST) er en meget blid og skånsom behandlingsform. Den arbejder hovedsageligt med den kranio-sakrale rytme samt bevægelserne i kraniet og bækkenets knogler.

Hestens kranium består af 34 knogler, der forbindes af suturer – små fleksible led, som tillader knoglerne at bevæge sig en smule i forhold til hinanden. Hjernen og hele det centrale nervesystem, som løber gennem rygmarvskanalen ned til korsbenet, er omgivet af cerebrospinalvæske (hjernevæske). Denne væske nærer hjernen og nervesystemet og har sin helt egen puls, også kaldet sjælens puls. Den er helt uafhængig af hestens normale hjerterytme og vejrtrækning.

Den kranio-sakrale rytme er utrolig vigtig, fordi den sørger for balance i hele hestens system og giver næring til nervesystemet. KST udføres med meget lette tryk, hvilket gør behandlingen velegnet til både sensitive og nervøse heste samt til heste med smerter.

KST virker dybt i muskler og bindevæv og kan løsne spændinger på steder, hvor traditionel massage ikke når helt ind. Det kan være svært at forstå, hvordan denne blide terapi virker, fordi den ikke ser ud af meget, men dyrenes reaktioner taler deres tydelige sprog.

Equitron - Magnetfeltterapi

Jeg har arbejdet med magnetfeltterapi siden 2021, og jeg bliver stadig imponeret over, hvor fantastiske resultater man kan opnå med denne behandlingsform.

Jeg har blandt andet oplevet gode resultater med:

  • Hurtig opheling af knoglebrud og sår med minimal arvævsdannelse

  • Heling af hævelser og forstuvninger

  • Behandling af inflammation i led

  • Udrensning af kroppen for affaldsstoffer

Behandlingen er helt smertefri og uden bivirkninger.

Jeg anvender Equitron-Pro, et medicinsk terapisystem, der genererer højenergiimpulser i nanosekund-interval. Impulserne sendes gennem vævet og stimulerer cellernes helingsproces.

Vil du vide mere om magnetfeltterapi og dens anvendelsesmuligheder, kan du læse mere her.

Powermedic Laser

Laserterapi er en meget effektiv behandlingsform, som både lindrer smerte og dæmper inflammation. Laserlyset fremmer kroppens naturlige helingsproces og kan forkorte sygdomsforløbet markant.

Laserterapi virker ved at sende en speciel type lys ned i cellerne. De celler, der ikke arbejder optimalt, bliver “tanket op” med energi, så de kan fungere 100% igen. Med laser kommer man længere ned i musklerne, end det er muligt med traditionel massage – for eksempel ved rygsmerter.

Nogle af de ting, jeg ofte behandler med laser, er:

  • Spændinger i muskler og led

  • Seneskader

  • Ledskader

  • Knogleskader

  • Hovskader

  • Sår

  • Sur stråle
    … og meget mere.

Laseren, jeg bruger, er en 3B Laser fra Powermed, som er kendt for sin høje kvalitet og effekt